Lemons – Plomari

maj 2017 . . . et godt citron år . . . 3 kasser citroner hjembragt til Århus + 300 liter olivenolie. Egenproduktion er livskvalitet . . . . 🙂

 

Nyt website -ny email

Velkommen til mit nye website . . .

ONEN har haft sin tid og afløses nu af et mere personligt site, der i højere grad sammenfatter, hvad jeg som seniorarkitekt beskæftiger mig med. Det bliver et mix af design, arkitektur, konsulentarbejde og andre interesser, der omfatter olivenolie . . . høst / produktion / salg  . . . drift / udlejning af egne huse og  kajaksejlads /  lystfiskeri.

Jeg vil forsøge at tegne et mere opdateret billede af, hvad jeg beskæftiger mig med . . .  og det bliver en skøn blanding af faglighed, fritid og ‘private business’.

Sitet er ufuldstændigt og vil blive løbende opdateret / udvidet . . . også med levende billeder / video’s. Samtidig kan der linkes til Facebook og Instagram . . . . dét  kommer senere . . . . . . .  glæder mig til at afprøve det. Jeg har valgt at gøre websitet enkelt, så jeg selv kan styre og ‘lægge på’ . . .

Plomari – DK

. . .  fra calamari og sardiner . . . til leverpostej og simremad. September er en fantastisk måned i Grækenland, og kombinationen af morgenbadning, frokost med gode venner og små gøremål i huset, er honning for sjælen.
. . . med A3 printer / scanner i huset har det også været muligt at passe jobbet i afmålte doser . . . .

 

Sigri . . . Lesvos

. . . . en krum mur . . . nogle få træer . . . og en dejlig sandstrand . . . græsk enkelhed i Sigri, der ligger som en fjern oase og modstykke til  et goldt, vulkansk højland i den vestlige del af øen.

Plomari juli 2017

dejlige dage i det græske . . .  morgenbadning . . .  kaffe på  ‘den gule’ . . .  indkøb  /  løbe på venner . . . . strandliv / hyggesnak  . . .  Sagild  / Askehave  / Pontoppidan leverer musik på Platantorvet . . . .  Melinda . . .   sardiner . . .  calamari . . .  vandmelon  / feta . . . . FIX  birra . . .

life is not so bad . . . . . . 😉

 

Oliefabrikken, Paleochori . . . . koldpresning

. . . . de fyldte olivensække ( ca. 50  kg pr. stk. ) leveres i november / december til fabrikken efter aftale . . . indenfor 2 timer er olivenolien klar og fyldt på dunke. En effektiv proces, hvor fabrikken beholder restproduktet og producerer mere olie i en anden kvalitet. Høst og presning foregår i princippet samme dag. Der genereres ca. 20 liter højkvalitets olie af 100 kg oliven.
Vi er kun interesseret i 1. presningen og den optimale kvalitet som ‘extra virgin olive oil’, der opnås gennem:

  • manuel høst på det rigtige tidspunkt
  • koldpresning indenfor 24 timer
  • kølig opbevaring i rustfri ståltanke

Olien skal nu bundfælde sig et par måneder og blive ‘klar’ . . . bogstaveligt talt  😉